lørdag, september 22, 2007

På tur

Her i formiddag har jeg været en tur i herning Centet sammen med mine 4 drenge. Det blev frokosttid og de fik hver en foccaciabrød. Her sidder de og spiser deres frokost!


tirsdag, september 18, 2007

Netdoktortræf 2007

I lørdags mødtes jeg med en hel masse andre damer/kvinder og deres børn, som jeg har "kendt" siden jeg var gravid med Daniel. Vi skriver sammen på Netdoktor Babyklub. Jeg har mødtes med en del af dem mange gange før, nogle havde jeg set en enkelt gang før og der var også nogle som jeg slet ikke havde set før. Vi satte hinanden stævne i en børnehave i Aulum, og det var et kanongodt sted til sådant et træf. Vi havde en pragtfuld dag - både børn og voksne. Det er bare fantastisk at jeg har lært sådan en masse søde damer at kende over nettet.


Tak for billedet Ann Therese!

Jeg havde regnet med at lægge flere billeder ind i aften, men jeg er træt og skal vist i seng. Så det må blive en anden gang!

onsdag, september 12, 2007

Frida - 9 dage


Dette blev barselsgaven til Vivi og Brian. Og ih altså faster her nød at gå rundt og kigge på pigetøj. Sommersættet med den lyserøde solbluse er str. 80, så det er jo til næste sommer. Og jeg er selv vild med lilla, så derfor købte jeg det andet sæt i str. 68, så så håber jeg Frida kan passe det, mens det er vinter.


Nå, men ellers er hun jo altså her. Min niece og børnenes kusine - Frida! Hun er bare så skøn altså. Og som altid kan man jo ikke forstå, at de er så små. Men dejlig, det er helt sikkert, at hun er det!!

søndag, september 09, 2007

Fødselsdag og bryllupsfest

I går var vi først til fødselsdag hos farmor som bliver 60 år i morgen. Vi var inviteret til middag og kaffe. Det var en dejlig fest og vi havde fået lavet noget sjov underholdning, og der var også en del, der var lidt mere seriøst :-) Helstegt pattegris, salatbar og kold kartoffelsalat og flødekartofler var på menuen. Og senere var der islagkager til dessert. SÅ uhm. Dejlig fest med masser af lækker mad!

Vi tog af sted fra festen ved 16.15-tiden. Vi kørte omkring Mc Donalds og købte aftensmaden med hjem til drengene og vores barnepige. Hun var her kl. 17, da vi var hjemme. Kurt og jeg var lige inde at vende og en ½ time senere var vi på vej til Ry, hvor vi skulle til bryllupsfest hos Lisette og Jakob. Jakob er min fætter, som jeg har stået fadder til og han har derfor altid været min dreng. Vi kunne desværre ikke være med i kirken og receptionen, pga. af svigermor også holdt fest. Så dette blev løsningen! Og det var en dejlig fest og igen - med dejlig og lækker mad :-) Vist godt man ikke skal til fest hver dag!!

Jeg fik desværre ikke taget et billede af fødselaren, men der er et billede af det smukke og søde brudepar!!

Thomas leger



Som nævnt i sidste indlæg leger Thomas med duplo nu. Her er der lige et par billeder mere af ham! Han "knækker" selv duplomændene, og sætter dem i bilerne eller som her på billedet traktoren (tator)

fredag, september 07, 2007

Hverdagsbilleder


Thomas bliver bare så dygtig. Tænk sig, han er 17 mdr. lige i dag. Og som billedet viser, så er han begyndt at stille biler på række. Og så bygger han med duplolegoet -bl. a. sætter han mænd i bilerne og traktoren og kører med dem, mens han siger bruuuuummmmmm!


I går da Thomas og Daniel havde sovet middagslur, fik de noget at spise. Daniel spiste 2½ stk. rugbrød og en ½ bolle, og Thomas spiste1½ stk. rugbrød og en ½ bolle. Om formiddagen havde vi været i legestue. Daniel havde været med i maxigruppen (gruppen for de ældste børn; som er uden forældre noget af tiden), og de havde været i kælderen og male. Bagefter spiste de mad, som de selv var med til at smøre, mens de fik læst historie. Måske det var lidt for spændende for Daniel til at han kunne koncentrere sig om at spise. Men så var det jo godt at jeg fik smurt noget til ham, da han stod op :-)
Jeg synes ihvert fald det er dejligt, at han kan være med i den gruppe for de store børn. Det er med til at modne ham til, når han skal i børnehave til foråret.

onsdag, september 05, 2007

Sovende dreng


Jeg kunne simpelt hen ikke lade være med at tage dette billede af Daniel. Tænk sig, at man kan ligge sådan og sove ??

Thomas til frisør


Før Thomas blev klippet


og efter.

I går var Peter og Thomas ved frisør. Peter blev klippet først, derefter Thomas. Jeg tænkte at det måske havde en god effekt at Thomas kunne se at det ikke var noget der gjorde ondt. Men Thomas skreg hele tiden. Han sad med en slikkepind i den ene hånd og sutten i munden, men lige lidt hjalp det. Han sad ved mig, så han havde sit ansigt mod mit, og så klippede Lotte ellers bare. Men smart, det er han helt sikkert blevet!!

mandag, september 03, 2007

Trætte drenge

Jeg cykler jo i legestue med Daniel og Thomas i cykeltraileren. Og dette billede var det syn, der mødte mig, da jeg kom hjem i dag. Jeg havde nu godt se det, da jeg kiggede om til dem. Thomas sov nærmest med det samme, da vi cyklede, og Daniel sov vel halvdelen af turen. Jeg havde held med at flytte dem og putte dem hhv. i seng og barnevogn igen. og de sover trygt videre. Så det er åbenbart hårdt at gå i legetue!