Naturpatruljen

I lørdags var Peter, Kristian, Daniel og mig tur på til Løvbakkerne/naturskolen sammen med en masse andre familier. Kurt var hjemme ved Thomas, da vi ikke syntes han skulle med pga. gipsarmen.

Vi har i menigheden startet dette nye tiltag, og det må siges at være en succes :-)
Naturpatruljen mødes en lørdag kl. 11 en gang i mellem, og man er velkommen til at tage gode venner/ naboen med. Formålet er, at vi hygger os med hinanden som familie, og undervejs vil der være noget forkyndelse i "børnehøjde".

Vi havde gang i bålgryder, hvor hver familie havde noget med til en suppe. Det var rigtig godt og hyggeligt. Dejligt at være sammen med andre familier på denne måde.


Børnene hyggede sig skønt med hinanden på naturlegepladsen, der ligger lige ved siden af bålhuset.



Og Daniel rutchede på livet løs - det var bare rigtigt sjovt.


Peter tog også turen.


Da vi var færdig med at spise suppe og bage snobrød, var der planlagt et lille løb rundt i skoven med forskellige poster. Daniel var lige pludselig SÅ træt og havde ondt i benene og så ser man sådan ud:

Da løbet var færdig og vi var tilbage i bålhuset og ved naturlegepladsen var daniel ikke træt alligevel ;-)

Her bliver der gevaldig fjollet undervejs i løbet :-)


Men en fantastisk dag - det var det :-) Vi var hjemme igen ved 16.30-tiden, godt beskidte og fyldt helt op både med mad og dejlige oplevelser :-)
Vi glæder os til næste gang vi skal af sted - det er den 25. april.

Tilbage på bloggen

Der har ikke været så meget aktivitet på bloggen de sidste par uger. Det skyldes at min computer har været ødelagt i strømstikket, så ledningen har skullet ligge på en helt bestemt måde for at kunne lade computeren op. Jeg har været nødt til at bruge den stationære computer, så derfor har jeg ikke brugt ret meget tid på computeren.

Nu har min computer været til reperation og er blevet lavet, så nu håber jeg bare det hele fungerer igen.

Men altså har det været super at jeg så har kunnet bruge tid på alle mulige andre ting og gøremål. Jeg har ihvertfald tænkt, at jeg ikke skal bruge helt så meget tid på computeren, som jeg nogen gange har gjort :-)

En uheldig afslutning på vuggestue-tiden

Thomas var rigtig uheldig i vuggestuen i går. Ham og en pige stod og fjollede på en lille rutchebane, Thomas var uheldig og faldt ned på sin venstre albue og han blev bare rigtig ked af det. Pædagogen på stuen ringede efter Kurt, som hentede Thomas og kørte ham ind til lægen. Jeg havde fri kl. 13 og mødtes med Kurt inde hos lægen. Da jeg kom, kom de ud inde fra lægen med en henvisning til skadestuen og røntgenafd. Kurt kørte hjem og jeg kørte på sygehuset med min forpinte lille dreng. Lægen havde bundet en slynge om Thomas' arm, så han kunne holde den i nogenlunde ro.

Vi ankom til røntgenafd. og ventede i en ½ times tid inden vi kom til. Og det var bestemt ikke sjovt for Thomas at hans arm skulle fotograferes. Han græd, og det gjorde bare så ondt på ham. De skulle tage 2 billeder af armen, og da det ene billede ikke kunne bruges kom de og kaldte os ind igen og ville tage endnu et.
Derefter skulle vi på skadestuen og have en læge til at vurdere, hvad der skulle ske. De havde mistanke om, at albuen enten var brækket eller gået af led.
Her venter vi i venteværelset på at komme ind på skadestuen. Han legede bare helt almindeligt med højre arm.

Efter at lægen havde kigget på og undersøgt armen stille og rolig, ville han gerne sende os op til røntgenafd. igen, for at få taget billeder af højre arm for at de kunne have noget at sammenligne med. Så så måtte vi derop endnu engang, hvor vi så sad og ventede igen før vi kom til.

Og derefter tilbage på skadestuen, hvor jeg fik melding om at armen ikke var gået af led og den var heller ikke brækket. Men fordi Thomas havde ondt, ville de ligge gips på den, så han kan holde den i ro. Han skal have gipsen på i 5 dage, og så skal han have kigget på armen igen. Så skulle den gerne være i orden igen. Ellers skal han måske have gips på armen i yderligere 2 uger.

Det var ren gavebod for Thomas at være på sygehuset. Han fik ikke mindre end 4 "gaver": Denne duplo-panter, en magnet-sommerfugl, en lille snurretop og en plastic-dinosaurus med vinger. Vi var på sygehuset fra kl. 13.30, og var hjemme igen kl. 16.55.

Det var noget af en omgang for Thomas. Hjemme igen ville han gerne spille computer, og det fik han lov til. I dag troede jeg at Thomas var i stand til at kunne komme i vuggestue, men det kunne han ikke. Han legede rigtig godt med højre hånd og arm, og skulle have en del hjælp, når han havde brug for den venstre. Han havde det helt klart bedst, når han bare kunne sidde helt stille. Jeg skulle arbejde kl. 10.30-14.30, og det kunne jeg godt. I sådan en situation, er det altså bare fedt, at Kurt arbejder herhjemme.

Men altså Thomas har jo sidste dag i vuggestuen på tirsdag, og så skal han begynde i samme børnehave som Daniel, på onsdag. Pædagogen ringede hjem til os her i formiddags, for at spørge om, hvordan det var gået med Thomas - det gjorde mig bare så glad :-) Jeg havde planlagt, at skulle ind forbi vuggestuen på vej til arbejde, og hente hans ting her til weekenden, og derfor havde jeg ikke ringet til dem.

Dejlige drenge

En dejlig dag

I dag har vi haft besøg af mormor og morfar.
Peter skulle spille håndboldkamp på hjemmebane kl. 10, så Daniel, Thomas og jeg mødtes med dem ved hallen, Peter skulle spille i. Kristian ville hellere blive hjemme alene og spille computer.
Det er første gang Daniel og Thomas har været med ude at se storebror spille kamp, men det gik godt med at have dem med. Thomas blev dog lidt urolig, men fik lov at rende lidt rundt.
Selve kampen gik godt. Peters hold vandt 12-6, og Peter scorede et af målene. Så det var en stolt mor og et par stolte bedsteforældre, der så på fra tilskuerpladserne.
Bagefter kørte vi hjem til os og spiste frokost. Jeg nåede at snakke lidt med min mor - det er altid rart at få vendt tingene. Bagefter fik Thomas og jeg en middagslur, mormor gik en tur og morfar spillede med Peter og Kristian, mens Daniel legede med togbane, som morfar havde nået at hjælpe med at få lavet inden frokosten.
Jeg sov 1 times tid, stod op og fik lavet kaffe, skåret frugt og varmet de sidste fastelavnsboller. Peter stod for at lave en portion popcorn, og så var eftermiddagskaffen klar.

Efter kaffen kørte mormor og morfar igen. De skulle til Silkeborg og passe Benedicte.
Kristian er gået besøg hos en kammerat, Peter sidder ved computeren, Daniel og Thomas ser Pippi Langstrømpe, og jeg nyder freden og roen ved min computer.

Om en times tid er det tid til pitabrød - nem aftensmad, som drengene gerne vil have. Daniel og Thomas bliver puttet mellem kl. 19 og 19.30. Så skal der ses Mille og så har der været snak om, at vi skal se "Harry Potter-film". Jeg nyder, at Peter og Kristian er ved at være så store. Det er SÅ fedt at kunne se en film sammen med dem.

Det er egentlig gået meget godt at være alenemor, men jeg glæder mig nu ganske meget til at få manden hjem igen. Jeg savner ham, så jeg er glad for at han kommer hjem igen i nat :-)

Daniel Pirat

Sådan her så Daniel ud, da jeg hentede ham i børnehaven i dag. Han var bare så stolt over at være blevet malet i ansigtet, og så er det ham selv, der lavet sværdet.

Øv!

I aftes fik jeg ondt i den øverste del af min kæbe. Jeg tog et par panodil inden jeg gik i seng, men måtte her til morgen erfare, at det stadig gjorde ondt. Faktisk så meget jeg sygemeldte mig.
Da jeg havde afleveret Thomas i vuggestuen og Daniel i børnehaven, forsatte jeg ind til lægen - ikke fordi jeg forventede, at hun ville kunne gøre ret meget. Hun mente, at jeg har overbelastet min kæbe på en eller anden måde. Hun udskrev nogle stærkere ibumetin end dem man kan købe i håndkøb. Dem skal jeg tage 3 gange om dagen her i weekenden, og så skulle det gerne være ovre - ellers så skal jeg kontakte øre-næse-hals-lægen.
Jeg sms'ede Kurt og fortalte ham om det - han mente jeg måske havde snakket for meget, og sjovt nok sagde min kollega det samme i morges, da jeg ringede og sagde, at jeg ikke kom i dag - Hvorfor tror de mon det??? ;-)

Da jeg var inde i byen fik jeg handlet - vi er jo nødt til at kunne overleve.

Men det, at jeg har sygemeldt mig gør også, at den tur til Herning Centret med drengene i eftermiddag er aflyst. Jeg har det egentlig ok, og jeg kunne nok godt tage af sted. Men tanken om at jeg lige pludselig står overfor nogle forældre til et barn fra bhv. eller en kollega, ja det afholder mig fra at tage af sted.

Så ligenu stener drengene til børnetime, mens jeg skriver her. Vaskemaskinen kører lystigt og aftensmadsmenuen er: Burgere :-)
Jeg tror faktisk, at jeg vil smide mig lidt på sofaen inden burgerne skal tilberedes.

Ellers glæder jeg mig over at det er weekend og i aften skal der hygges med popcorn, slik og X-factor med mine 2 store drenge :-)

Græsenke og alenemor i 3 dage

Her i nat drager Kurt af sted på forretningsrejse. Han skal med en flyver fra Kastrup Lufthavn i morgen tidlig ved 8-tiden. Målet er Lithaun og Letland, hvor han skal over at se på det brændsel, han køber hjem og sælger her i Danmark.

Jeg har i morgen fået flyttet min arbejdstider fra kl. 7-13 til kl. 9-15, så det bedre kan hænge sammen for mig at få afleveret og hentet drengene igen.

Jeg glæder mig til at have drengene selv. Jeg har lovet dem burgere en aften og risengrød en anden aften. Det sidste har Kurt ikke så meget lyst til, så det passer ham fint,at vi spiser det, når han ikke er hjemme.

Fredag eftermiddag overvejer jeg om vi skal smutte en tur i Herning Centret på en hyggetur. Både Peter og Kristian mangler nye sko, så det kunne jo passende blive der, at vi fik dem købt.
Fredag aften står den helt klart på X-factor hygge med Peter og Kristian, når Daniel og Thomas er blevet puttet.

Lørdag ved 11-tiden kommer mormor og morfar til frokost og eftermiddagskaffe, og det glæder vi os til. Det bliver dejligt at få besøg af dem, så de kan hygge sig med drengene :-)

Natten til søndag kommer Kurt hjem igen, og det bliver helt sikkert godt :-) Jeg ved, at jeg kommer til at savne ham. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg ikke, det er så fedt, at han skal rejse ud af landet - det er altså langt væk, han skal. Hm! Jeg er vist lidt bekymret.

En dejlig samtale

Vi syntes for en god måneds tid siden, at vi gerne ville have en snak med børnehaven om Daniel. Vi var i tvivl om, om han havde det godt derinde, og vi så nogle sider ved ham herhjemme, som vi gerne ville vende med de voksne i børnehaven.

Den samtale har fundet sted i dag, og jeg er bare så glad.

For det første har det ændret sig, så var det i dag, ville jeg slet ikke have spurgt efter samtalen. Men nu tog vi den og det er jeg glad for :-)

Vi har en dreng på 4 år, der hviler i sig selv og kan sige til og fra.
Han har "forskellige" dage. Nogle dage kommer han i gang med at lege med de andre børn og byder selv ind med sine egne idéer. Andre dage er han mest tilskuer til de andre børns leg og vil gerne snakke med de voksne.
Han er stille og tænksom dreng, som er vellidt af de andre børn. Han er også en dreng med glimt i øjet, som kan være sjov og have humor. De andre børn ved, hvor de har ham. Han er en dreng, som ved hvad man må og ikke må, og som overholder det - altså han er ikke et barn, der bliver irettesat, for det er ikke nødvendigt.

Så, mor her er bare så glad og stolt :-)

Vi rydder op

og smider ud med hård hånd i disse dage. I går fik jeg ryddet op og smidt ud inde fra viktualierummet - så nu er der faktisk lidt tom hyldepas.

Jeg her fjernet alle videobåndene fra stuen. Jeg tror ikke, de bliver smidt ud, men ihvert fald bliver de ikke set. Og i det øjeblik at vores videoafspiller står af, jaså er det helt sikkert at både den og alle vores videobånd er fortid.

Okay - nogle enkelte videobånd for lov til at overleve. Blandt andet vores bryllupsvideo. Da jeg genfandt den i går, satte jeg den på og vi så den.

Da Daniel så Anders, sagde han: Hvorfor havde dig og far en dreng, der hed Anders, den gang I blev gift? Jeg sagde: Det havde vi heller ikke - det er jo farmors og farfars dreng: Anders, som jo nu er voksen og er gift med Tabitha.
Det virkede ikke lige som om han forstod det. Og det er der jo heller ikke noget at sige til.

Anders er Kurts lillebror, som er 16 år yngre end Kurt og var 7 år, da Kurt og jeg blev gift.

Aktive drenge

I går formidags fandt Daniel og Thomas på, at de kunne kravle op i vindueskarmen, og så hoppe ned på madressen, som også er Daniels seng. Jeg må erkende, at jeg har ændret mig som mor. Det havde Peter og Kristian ikke fået lov til, men jeg er glad for at jeg har ændret denne holdning, for hold da op, hvor gik der lang tid med det, de havde det supersjovt, og samtidig er det jo godt for motorikken :-)

Og her et billede af Thomas, der flyver

og et af Daniel, der hopper.

Benedictes 1 års fødselsdag/en travl tirsdag

Det har været en travl uge med masser af program på, og især tirsdag var en dag med mange ting på programmet. Først skulle jeg aflevere Thomas og Daniel i vuggestue og børnehave, så var jeg på arbejde fra kl. 8.30-13. Derefter skulle jeg hente Peter, Kristian og Daniel ved bhv./skolen og Thomas i vuggestuen, for vi skulle til fødselsdag hos Benedicte i Silkeborg.

Her siger Thomas til lykke med fødselsdagen til Benedicte, mens han giver hende gaven.


Gaven var en prinsessebog med forskellige farver.


Her bliver der vældig kigget på det fine lyserøde regntøj, Benedicte fik af sin farmor og farfar.


Og her et skønt billede af den dejlige fødselsdagsprinsesse :-)


Efter kaffen som bestod af boller og kagemand, fik Benedicte flere gaver. Bl. a. et kaffestel og Daniel spurgte: Hvor er al legemaden henne?

Thomas var bare klar :-)

De hyggede sig dejligt de 3 små.

Og her sidder Thomas og mader Benedicte - det så bare sjovt ud.

Og her er han så bevidst om, at vi alle sammen kigger på.

Og her hjælpes de ad :-)

De store børn var ude at lege, og de hyggede sig også bare rigtigt dejligt.

Desværre var vi nød til at bryde op, før festen var slut, for jeg skulle tilbage til et møde på arbejde til kl. 17.30. Men jeg er rigtig glad for, at jeg tog turen med drengene.

Kurt var kørt til Hammerum, hvor vi byttede biler. Han kørte drengene hjem - de hentede Mc Donalds-mad med hjem. Og han skulle så have ro på drengene kl. 19, for da skulle han have menighedsudvalgsmøde hos os. Det møde, jeg skulle med til, sluttede ved 20-tiden og jeg faldt så i snak med en seminariekammerat, så jeg var ikke hjemme før ved 20.45-tiden. Jeg fik lige sagt godnat til Peter og Kristian inden jeg gik i soveværelset. For dem af mine bloglæsere, der ikke har set vores hus, vil jeg lige forælle, at vi har køkken, alrum og stue ud i et. Og derfor var jeg nødt til at gå i soveværelset, der var ikke rigtig nogle andre alternativer. Jeg havde sat computeren derind, lagt en bog frem og gjort min disc-man klar, så det var helt fint. Det viste sig så, at min computer har en løs forbindelse ved strømstikket - så derfor var det ikke meget jeg fik tjekket på den. Bl.a derfor fik jeg heller ikke blogget dette indlæg den aften ;-)

Skønne dreng :-)

Thomas har de sidste 2 dage været hjemme fra vuggestuen, fordi han er syg. Han har astmatisk bronkitis og han har godt nok været dårlig. Han er heldigvis i bedring, så det er dejligt :-)

Her til aften, sagde jeg til ham: Du er en dejlig Thomas-dreng!

Han svarede promte: Du er en dejlig mor-pige!

Mit moderhjerte var da lige ved at smelte :-)

Aftenbøn og kærlighed

Her i aften, da jeg puttede Daniel og Thomas, sang vi som altid et par sange af dem som de vælger. Efter det ber jeg en kort aftenbøn, som jeg selv formulerer og så slutter vi af med fadervor. Da jeg kom til aftenbønnen, jeg selv formulerer, bad jeg: Gud, vi siger dig tak for din kærlighed og omsorg for os, hvor Daniel afbrød mig, og sagde:

Mor, det med kærlighed, skal du ikke be om.

Hvorfor ikke? spurgte jeg.

Det vil jeg altså ikke have at du ber om, var svaret igen fra min 4-årige.

Ja, men Daniel - kærlighed er jo dejligt- det er jo, når jeg siger til dig, at jeg elsker dig og at du så svarer: Mor, jeg elsker også dig.

Jeg synes, altså ikke det dejligt, sagde han så bare.

Vi fik snakkede lidt mere om det med at elske hinanden, at det også var når, at Kristian gav Daniel lov til at bruge dyne- og pudebetrækket med Lynet Mc Queen, fordi Kristian ved at det gør Daniel glad.

Jeg gav både Thomas og Daniel knus, kys og kram og de blev puttet med et: Jeg elsker dig!
Thomas svarede: Jeg elder(elsker) osse dig, mor!

Daniel svarede: Jeg elsker IKKE dig, mor!

Hmprf.

Ved nærmere eftertanke, så glemte jeg helt at afslutte aftenbønnen med fadervor i aften ;-)