Året 2011 er godt i gang - over halvdelen af januar er allerede blevet fortid. Jeg synes, at tiden iler derudaf.
Jeg prøver at holde fokus på det positive her i livet, og det er der heldigvis meget af - trods at nogle dage synes mørke, og de dage kan næsten føles som om at de prøver at overskygge hele mit liv. Og det er også netop der, at det er kunsten at få vendt tankerne, så livet forbliver positivt.
I torsdags kom mine forældre, og gjorde vores hus rent. De tog efterfølgende Daniel og Thomas med sig hjem på ferie. Det gør mig bare så godt at vide, at mine 2 små drenge - som de jo er :-) - har en god oplevelse med mormor og morfar. Deres fætter Carl har også været der sammen med dem og jeg er sikker på, at de hygger sig max.
I mens har vi haft god tid og mulighed for at være sammen med vores 2 store drenge. Vi var på Jensens Bøfhus i går, hvor vi spiste godt og bagefter var vi i biografen, hvor vi så
Morgenvandrererens rejse. Jeg syntes, det var en fantastisk film :-)
Og nu denne lørdag formiddag nyder jeg freden og roen sammen med morgenkaffen.

Peter og Kristian spiller wii og jeg har fået læst lidt - en hobby, som jeg gerne vil dyrke endnu mere end jeg gør og som jeg synes er svær at få tid til i min hverdag.
Jeg har også endelig fundet motivationen til at spise mere sundt og dyrke mere motion. Jeg vil gerne tabe mig 10 kg, og selv om de ligesom er kommet på af sig selv, jaså lader det ikke til at de sådan forsvinder igen - ihvert fald ikke uden at der skal gøres noget for det.
I ugen op til denne weekend har jeg været i svømmehallen, været ude at løbe (pga. at zumba blev aflyst i onsdags) og jeg har cyklet 2 dage på arbejde - en tur på 20 km. (10 km. frem og 10 km. tilbage). Jeg er også bevidst om, hvad jeg spiser - og når solen sådan skinner ind til mig, som den gør ligenu, jaså kan jeg altså ikke andet end at være glad :-)

Du ønskes en rigtig god weekend :-)