Mine forældre har betalt en uges ferie, hvor jeg lejede
dette sommerhus. Et skønt lille hus, som var "vores" fra søndag i uge 29 til lørdag i uge 30. Jeg havde flere muligheder, men jeg kunne godt tænke mig at vi skulle holde ferie på Mols. Der har Kurt og jeg været
på kærestetur til for et par år siden og naturen er bare helt fantastisk på de kanter.
Vi ankom til sommerhuset søndag allersidst på eftermiddagen, og jeg havde taget en gang kødsovs med og kogte en pose skruer til. Nem og lækker aftensmad :-)
Dagene gik med at tage på ture rundt i området. Her er vi ved en lille havn, hvor der var masser af store sten drengene kunne springe rundt på.



Thomas har altså ikke helt aå lange ben, så han fik lidt hjælp af storebrødrene.

Vi gik en tur langs vandet, hvor Kristian fandt mange sten, som han slog "smut" med.

Mine 4 skønne knægte - helt tæt ved vandkanten. Jeg tror faktisk de alle 4 havde våde strømper og sko, da vi nåede tilbage til sommerhuset :-)

I sommerhuset hyggede drengene sig rigtig meget med at spille - her er det uno, der bliver spillet. Jeg fik læst min bog færdig, som jeg var begyndt at læse inden vi tog i sommerhus. En helt utrolig spændende roman: Alfabet-huset skrevet af Jussi Aler-Olsen. Den første bog jeg har læst, som han har skrevet, men absolut ikke den sidste.

Vi kørte til Mols Bjerge en dag, hvor vi havde vores frokost med. Den spiste vi inden vi "besteg" bejrgene - og jeg fik taget rigtig mange billeder på min tur.




Mine dejlige drenge på Agri Baunehøj - det højeste sted i Mols Bjerge.

De samme 4 knægte på et fjollebillede :-) (hvis nogle af jer skulle være i tvivl ;-))

Et vissen træ

og et levende træ

Vi kom forbi en flok får og geder, der græssede - og indrømmet: Jeg tænkte straks på mit arbejde :-)

Nede igen på p-pladsen var der en flok ryttere med deres heste, som gjorde hold.






På turen rundt i Mols Bjerge plukkede jeg denne buket, som stod resten af ugen i sommerhuset.

Daniel og Thomas er beggeto blevet introduceret i skak, så det spillede de på eget initiativ. Bare herligt altså :-)

Drenge-morgenhygge i stuen, hvor Peter og Kristian sov på madresser.

En af dagene kørte vi til Ebeltoft, hvor vi besøgte glasmuseet. En udemærket oplevelse, men en af man sagtens kunne have været foruden. Vi så, hvordan man puster glas - hun pustede de samme elementer, som så sættes sammen til en skulptur. Jeg havde håbet at kunne få lov til at se forskellige elementer blive pustet :-( Vi så også glasudstillingen på muséet, og da skulle man jo passe på de forskellige glasting.

Bagefter fik vi handlet dagligvarer og kl. 18.30 havde vi bestilt bord på "Mellem Jyder" - en af de steder, hvor Kurt og jeg havde spist, da vi var på kærestetur. Thomas' første kommentar var: Det her er godt nok et hyggeligt sted :-) Vi fik anvist et bord udenfor, men rykkede indenfor, da det blev for koldt at sidde udenfor. Vi hyggede os og fik god og lækker mad, sodavand og rødvin - og det kostede også sin pris. Vi kunne nok have haft det ligeså hyggeligt, hvis vi havde fundet en Mac Donalds eller lignende. Vi kunne i hvert fald have sparet nogle penge :-)
På vej tilbage til bilen kom vi forbi ham her (se billedet under). Det tog ham ca. 10 min. at spraymale et billede, som han solgte til publikum for 150,- stykket. Smukke og flotte malerier.



På vej hjem fra Ebeltoft fik jeg taget billede af den flotte og smukke solnedgang.

Vi var en tur ude på Helgenæs, hvor vi gik en tur langs stranden og nåede hen til Tyskertårnet.


Også på denne tur langs vandet blev der slået "smut" og fundet mange flotte sten.




Udsigt fra Tyskertårnets vindue

Og her er indgangen:

5-10 min. gåtur fra sommerhuset var der denne strand, hvor man kunne gå rimelig langt ud. Her var vi en 2-3 gange med drengene, som hyggede sig.


Den sidste nat i sommerhuset var Daniel syg. Han kom ind og klagede over ondt i maven og endte ved siden af mig - og Kurt lagde sig i den nederste køje under Thomas. Jeg fandt en skål til Daniel, da han mente, han skulle kaste op, hvilket han også gjorde en enkelt gang I skålen. Og det var det. Heldigvis. Lørdag morgen havde vi sommerhuset til 16, men jeg havde travlt med at få pakket os sammen i en fart, så vi kunne komme hjem i tilfælde af at der kom mere sygdom. Det gjorde der ikke.
En træt Thomas som faldt i søvn på vej hjem i bilen. Vi var hjemme igen mellem 14 og 15. Skønt at komme hjem, få pakket ud og få gang i vaskemaskinen. Jeg fik gjort køleskabet rent, da det nu alligevel næsten var tomt og jeg fik gjort badeværelser rene og taget en tur med støvsugeren. Hvor al den energi kom fra efter en uges ferie ved jeg ikke.
Men en skøn og dejlig uge :-)