Tiden iler. Bloggen har været stille.
Jeg lover ikke, at bloggen kommer op at køre, men vil gerne gøre et forsøg. Jeg ved, der er nogle af jer der savner at læse med og se billeder fra vores hverdag.
Jeg vil også gerne samle op på de måneder bloggen har ligget stille, men det bliver ikke nu, og hvis jeg skal være realistisk bliver det ikke.
Men ligenu er jeg fyldt op med 4 dages gode oplevelser sammen med drengene. Vi har været en tur på Sjælland. Anledningen var at kusine Lydia skulle døbes. Vi kørte over Storebæltsbroen på vej derover lørdag formiddag, holdt en pause på en ½ time, hvor vi spiste madpakker. Ved 14-tiden var vi på Absalon Camping, hvor svigerforældrene have lejet hytter til os, til dem selv og til den ene af Kurts brødre med familie. Jeg var så heldig, at jeg havde fået lov til at køre en tur ind til en god veninde lørdag aften. I mens så mine svigerforældre efter drengene. Det var hyggeligt at besøge min veninde. Vi fik snakket en masse og hygget os.Hun bød på champagne og rødvin og lækker middag. Dejlig skøn aften i rigtigt godt selskab :-)
Jeg var tilbage ved 23-tiden lørdag aften - og søndag formiddag kl. 10 skulle vi være i Lindehøj Kirke, hvor Lydia skulle døbes. Dejlig gudstjeneste og en skøn fest bagefter :-)
Her er billede af dejlige Lydia:

Mandag skulle vi være ude af hytten kl. 11, hvor den også skulle være rengjort. det nåede vi fint. Derefter kørte vi ind forbi Tabitha og Anders, som er forældre til Lydia. De har hus i Herlev - og vi spiste med. Der var masser af rester fra barnedåben.
Derfra gik turen til Holbæk for drengene og mig, hvor vi overnattede til tirsdag. Vi besøgte min kære kusine og hendes dejlige børn, som er helt jævnaldrende med vores. Og nøj, hvor både børn og mødre fik hygget sig og snakket en masse :-)
Her ses der Far til fire - tilbage til naturen. Inden vi nåede til soaferne mandag aften havde vi alle været en tur nede ved fjorden. Se det nedeste billede i dette indlæg.
Her hygger de to 7-årige granfætre sig - Mathias og Daniel

Her hygger de to 5-årige: Thomas og Malthe sig :-)
Og til sidst et billede af den smukke aften/skumringsudsigt over Holbæk Fjord.
